Type and press Enter.

Om


Hvem er Amalie Rohde?

Hej, det er mig, der er Amalie og jeg har en evig appetit efter alt det gode, livet har at byde på.

Jeg er en meget passioneret pige, som altid har gang i 100 projekter, helst indenfor madlavning, mode og indretning. Det bedste jeg ved er at skabe noget, uanset om det er en femretters menu lavet fra bunden, eller om det er en rejsevlog til youtube.

Jeg er uddannet designteknolog fra Kea og må erkende, at jeg aldrig har brugt min uddannelse til noget, eftersom jeg lever livet, som selvstændig digital nomade, om man vil.

Min kæreste Joen og jeg har nemlig solgt vores lejlighed i Nyhavn og rejser verden rundt, mens vi lader os inspirere af alle rejsernes udfordringer og nye indtryk. Indtryk som jeg deler her på bloggen i form af videoer, artikler og billeder.

Du vil nok lægge mærke til at et af mine helt store mål i livet er, at kunne leve af mine passioner.Selvom jeg allerede er på rette vej efter flere år som indretningsarkitekt med både i danske og internationale kunder, har jeg meget mere jeg vil opnå.

Hvad sker på bloggen?

Jeg har startet bloggen her for, at skabe en kreative legeplads, og et online talerør, hvor jeg kan dele min passion for det gode liv og alt hvad det har at byde på.

Missionen er at opbygge en alsidig inspirationskilde, der nemt kan gøre den kedelige hverdag til en fest.

Min personlighed og mange interesser afspejler sig i høj grad i bloggens hovedemner, mode, mad, indretning og rejser, men også i den jargon, der gør sig gældende på alle linjerne.

Mine holdningspræget artikler og til tider bestemte retorik er et udtryk på min stædighed, men også for min passion, for det jeg skriver om. Det betyder altså, at du her på bloggen får indhold, som er skrevet med lidenskab.

Hvem er bloggen for?

Amalierohde.dk henvender sig primært til den moderne kvinde, der ikke vil nøjes og som altid er i søgen efter at udvikle sig på et kreativt og personligt plan. Hvis du går op æstetik, har en nysgerrig personlige stil og er et kæmpe madøre, så er du på hjemmebane her på bloggen, som er for os, der vil det hele og har holdninger til det meste.

I og med denne blog er spritny, er jeg meget modtagelig overfor inputs, konstruktiv kritik og gode råd, så jeg kan skabe den bedste platform, for alle der vil læse med.

// Amalie Rohde